På min hjemmeside har jeg sat et nyhedsbrev op, som både er personligt og relevant. Når man tilmelder sig, får man først en velkomstmail, hvor jeg fortæller lidt om mig selv, hvad nyhedsbrevet handler om, og hvad man som modtager kan forvente. Det er vigtigt for mig, at det føles ægte derfor skriver jeg i øjenhøjde og kun, når jeg har noget, jeg virkelig synes er værd at dele.
I velkomstmailen fortæller jeg om, hvordan jeg bruger nyhedsbrevet til at dele tanker og erfaringer fra både studieliv, projekter og idéer, der inspirerer mig. Det er et sted, hvor jeg kan skrive mere frit, og hvor der er plads til både fagligt indhold og personlige refleksioner. Jeg lægger også vægt på, at jeg ikke spammer det skal føles rart at være med.
Når man har fået velkomstmailen, går der et par dage, og så modtager man et nyhedsbrev med min podcast, som jeg har produceret sammen med Katharina. Den handler om AI og automatisering i digital markedsføring et emne vi synes er vigtigt og spændende, fordi det både rummer teknologi og kreativitet. I podcasten snakker vi om, hvordan virksomheder kan bruge AI i praksis, og hvad vi tror, der kommer til at ske i 2025.
Nyhedsbrevet om podcasten er sat op, så det er let at læse og giver et hurtigt overblik. Vi forklarer, hvorfor emnet er aktuelt, og hvad man kan få ud af at lytte med og vi deler vores egne tanker og eksempler, så det ikke bliver for teknisk.
Det hele er sat op som et lille flow: Når man tilmelder sig, får man først en velkomst, og kort tid efter får man så podcasten. På den måde kan jeg dele mit indhold i små bidder, som passer til modtagerens tempo og det hele sker automatisk, men føles stadig personligt.
