Søgeordsanalyse: Strategisk fokus for synlighed
I forbindelse med mit arbejde med digital markedsføring og min hjemmeside har jeg udarbejdet en søgeordsanalyse. Formålet er at finde ud af, hvilke søgeord der er mest relevante, hvor stor konkurrencen er, og hvad det vil koste, hvis man vælger at annoncere på dem via Google Ads.
Det er vigtigt at forstå, hvordan din målgruppe søger efter information. Hvilke ord og vendinger bruger de? Søger de på problemer, løsninger eller produktnavne?
Hvem er min Målgruppe
Min målgruppe er små og mellemstore virksomheder, der ønsker at blive mere synlige online, men som ikke nødvendigvis har tiden eller den digitale erfaring til selv at komme helt i mål. Det er virksomheder, som har forstået, at digital markedsføring er vigtig, men som har brug for en praktisk og overskuelig tilgang til at få det implementeret i hverdagen.
Det er typisk virksomheder, som enten står over for at skulle i gang med nyhedsbreve, annoncering eller søgemaskineoptimering eller som allerede gør lidt, men gerne vil gøre det bedre og mere strategisk.
Resultater af søgeord analyse
Jeg har lavet en søgeordsanalyse for at forstå, hvad målgruppen søger efter, og hvor konkurrencen er størst. Det hjælper mig med at målrette min kommunikation og indsats. Her er det tydeligt, at der er stor interesse for emner som “marketing” (2.400 søgninger) og “SoMe” (3.600 søgninger), mens der også er høj konkurrence og pris på ord som “SEO” og “AI marketing” – hvilket viser, at det er efterspurgte, men også pressede områder. Søgeord som “kunderejse”, “digitalisering” og “hands on digital marketing” har lavere volumen, men passer til virksomheder, der søger praktisk viden og inspiration.
Resultater af Google Trends
De to billeder viser, hvordan interessen for søgeordene Marketing, SoMe og SEO fordeler sig geografisk og over tid. Kortet illustrerer tydeligt, at interessen er størst i Region Midtjylland og Hovedstaden, tæt fulgt af Syddanmark. Det fortæller mig, at min målgruppe som er små og mellemstore virksomheder med fokus på markedsføring og digital tilstedeværelse primært er lokaliseret i de større, befolkningstætte områder, hvor der er høj aktivitet og konkurrence inden for digital marketing.
Tidslinjegrafen viser, at søgningerne på disse emner foregår jævnt over tid, hvilket vidner om en konstant interesse og et vedvarende behov for viden og løsninger inden for netop disse felter. Det underbygger relevansen af at arbejde strategisk med synlighed og tilstedeværelse i netop disse regioner og på disse emner. Disse data er derfor afgørende i forhold til, hvordan jeg målretter mit indhold og mine markedsføringsindsatser.
